Lørdag den 24. januar 2026 bliver der fest for fuld musik i Hald Ege Idrætscenter, når Fest i Egeskoven endnu engang samler Hald Ege og omegn til en aften fyldt med fællesskab, god mad, dans og musik.
Denne gang er det Den Røde Tråd, der sætter stemningen under trækronerne. Med et repertoire spækket med Shu-bi-dua- og Kim Larsen-/Gasolin’-klassikere – fra Rabalderstræde og Fed rock til Køb bananer – er der garanti for en festlig aften, hvor alle kan synge med.
Det kan du glæde dig til:
- Lækker buffet fra lokal leverandør
- Hele aftenen er både øl- og vin-/cocktailbarer åbne
- Koncert med Den Røde Tråd – Shu-bi-dua & Kim Larsen/Gasolin’-hits
- Dansegulv og DJ/afterparty der holder festen kørende til langt ud på natten
Tidsplan:
Kl. 17:00 Dørene åbner og barerne er klar til at skænke drikkevarer
Kl. 18:00 Lækker buffet
Kl. 21:00 Den Røde Tråd spiller 2 x 75 min. med Shu-bi-dua & Kim Larsen-hits
Efterfølgende: DJ Eiskjær spiller dansevenlige hits
Husk: Du kan reservere plads ved bordet til spisning sammen med vennerne ved at vælge en 5-tegnskode (fx abe97) og del den med dit selskab, så I placeres sammen.
Billetten inkluderer buffet og en festlig aften med masser af musik og stemning.
Festlige hilsner fra
Hald Ege Idrætscenter & Hald Ege Kultur

