Steffen Kretz, nyhedsjournalist, korrespondent og forfatter gæster Hald Ege onsdag d. 4. marts kl. 19.00 med sit foredrag “I Orkanens Øje” i et spændende samarbejde mellem Hald Ege Kultur, Hald Ege Idrætscenter og LOF Midtjylland.
Om foredraget:
Steffen Kretz har udgivet bogen, “Storm På Vej,” og med den som udgangspunkt fortæller i dette foredrag indgående om, hvorfor han ikke ser stormen på kongressen i Washington 2021 som afslutningen på et dramatisk kapitel i Amerikas historie – men som begyndelsen på et samfundsmæssigt opgør.
Foredraget bygger på seks års research og rejser i USA, og det giver svar på, hvordan Donald Trump kan dominere det ene af kun to politiske partier, selv om, at han er tiltalt for 91 overtrædelser af straffeloven og dømt i andre retssager.
I foredraget fortæller Steffen Kretz om de dybere årsager til, at USA i dag befinder sig på randen af opbrud og kaos. Han fortæller også om, hvad situationen i USA betyder for os i Danmark og i Europa, hvor et stabilt USA har været garant for vores sikkerhed og dermed for vores velstand siden Anden Verdenskrig”. Foredraget er et samarbejde mellem Hald Ege Kulturforening, Hald Ege Idrætscenter og LOF Midtjylland.

Billetter købes via LOF Midtjylland på linket (tryk på knappen “køb billet”)
Pris 225,- pr. person
Forplejning & køb af “Storm på vej”:
Ved aftenens foredrag er det muligt at købe kaffe/te, vand i pausen, samt mulighed for at købe Steffens Kretz bog “Storm på vej” til 299,- kr. med foredragsrabat.
Ydeligere info om foredraget “I ORKANENS ØJE”:
Indsættelsen af Donald Trump som præsident i USA er startskuddet til en ny epoke præget af store omvæltninger for amerikanerne, for verden – og for Danmark. Steffen Kretz har i årevis fulgt Trump som DRs korrespondent i Washington og er forfatter til fakta-bestselleren, “Storm På Vej,” der er udkommet i en række lande. Lige nu skriver han på fortsættelsen, “I Orkanens Øje,” om hvad verden kan vente sig i de kommende fire år med Trump ved magten.
Hør et medrivende og veldokumenteret foredrag om, hvad der har ført Trump tilbage til magten, og hvad det vil betyde for os i den frie verden.
Om foredrag med Steffen Kretz:
Dyk ned i den komplekse verden af politik og samfund med Steffen Kretz’ tankevækkende foredrag. Med sin omfattende erfaring som udenrigskorrespondent og nyhedsvært på DR, tager Steffen Kretz jer med på en rejse gennem aktuelle emner, fra politisk radikalisering til demokratiets udfordringer. Gennem sine dybdegående analyser og engagerende fortællinger giver Steffen Kretz indsigt i komplekse globale spørgsmål, og udfordrer jeres forståelse af verdensbegivenheder.
Et foredrag med Steffen Kretz giver dig
- Indblik i de dybereliggende årsager til politisk radikalisering i USA
- Forståelse for demokratiets skrøbelighed og USA’s nuværende politiske klima
- Perspektiver på, hvad USA’s interne udfordringer betyder for Danmark og resten af verden

