Publikum kan se frem til en oplevelse uden sidestykke, når tre markante danske kunstnere for første gang går på scenen i trioformat.
Leif Sylvester giver koncert i et helt nyt samarbejde med to af den danske
bluesscenes helt store kapaciteter. H.P. Lange og Jarno Varsted har udviklet deres sammenspil igennem 25 år og har lavet utallige koncerter og albumudgivelser sammen. De kommer med et udtryk, der på trods af dybe rødder i den amerikanske blues og folk er helt deres eget, og grunden til, at de i dag udmærker sig som landets førende blues og folk aktører.
Leif Sylvester er formentlig kendt af de fleste for sit vedvarende
bidrag til folkekulturen, både som billedkunstner, skuespiller og sangskriver.
Sange fra tiden med Sylvester og Svalerne og op til hans seneste albums vil blive udforsket og fortolket af de tre musikere, suppleret med sange fra HP Lange & Jarno Varsteds eget repertoire.
En helt SÆRLIG aften venter dig i Egekværnen, Hald Ege – så tøv ikke med at få købt billet.
Endnu et samarbejde mellem Hald Ege Kultur og Hald Ege Idrætscenter.
Døre og velassorteret bar fra kl. 19.30
Koncertstart kl. 21.00

